Henrik Kullas
23 24 10 19

Ondt i nakken

Henrik Kullas - nakke behandling

I øjeblikket oplever rigtig mange mennesker, at de skal finde alternative steder at udføre deres arbejde. Hjemmearbejdspladser er nemlig ofte i sofaen eller ved spisebordet, og over tid vil det ikke være optimalt for kroppen. 

Det at sidde ned for længe, kan ”slukke” ballerne og resultere i en nakke/ryg der brokker sig. Samtidig vil lang tids flexion (hovedet bukket forover), give musklerne bagpå til opgave at arbejde hårdere – altså spænde op. Det vil opleves som låsninger i led, muskelsmerter og eksempelvis hovedpine.

En anden måde, krop/psyke, at se nakke problematikker på, er det udtryk som mange kender – stivnakke! Svært ved at se ting fra mere end én synsvinkel, stædighed og manglende grund fleksibilitet. Det kan resultere i at skuldrene ryger op om ørerne, halsen lukker sammen og vejrtrækning bliver ikke dyb. Nakken og halsen er forbindelsen mellem krop og hovedet, og de spænd der opstår lukker af for det at mærke egen krop.

En TOTUM kropsterapeutisk behandling tager udgangspunkt i hele kroppen, og som en klient for nylig kunne nikke bekræftende til, at have haft den store flaskerenser ned igennem kroppen. Derfor vil du opleve at det ikke kun vil være din nakke og hals der bliver behandlet. Kroppens sammenhæng, lænd & baller, hofter, fødder og arme – sammen med hvordan du lever dit liv – vil give dig en holistisk sammensat behandling.

Vi ses på klinikken!

Henrik Kullas